lørdag den 26. januar 2013

Blåøjet solskinssoul

# 0095 The Young Rascals: Groovin' (1967)

The Young Rascals var et amerikansk hvidt soulband der blev dannet i 1965. De bestod af Eddie Brigatti (vo), Felix Cavaliere (key), Gene Cornish (gui) og Dino Danelli (tro).

Bandet pladedebuterede med singlerne 'I Ain't Gonna Eat My Heart Out Anymore' og 'Good Lovin'', der begge blev fine succeser især i Canada.

I 1967 udkom deres tredje album, 'Groovin'' der er dagens album, hvor titelnummeret og 'How Can I Be Sure' røg på toppen af hitlisterne. Men kun i Canada og i USA. England var temmelig ligeglade med bandet, som i 1968 skiftede navn til The Rascals. Bandet havde sin storhedstid i slut-60'erne og da der blev skiftet årti, blev der også skiftet ud i bandet, som gik i opløsning i 1972.


I 2012 blev bandet gendannet.


Groovin'
Dette er endnu et af de album, der har den reneste Motown-lyd; men The Young Rascals er hverken sorte eller fra Motown.

Det er blå-øjet soul, men derfor kan det jo godt svinge. Og det gør The Young Rascals på en meget tilbagelænet og spliffet måde. Og jeg kan rigtig godt lide doven søndagssoul, der er tilbagelænet og hashet.


På den måde får den meget Motown-agtige lyd og tilgang også en nuance mere som klæder det i voldsom grad.

Albummet begynder helt vildt godt med 'A Girl Like You' som man sagtens kunne forestille sig Marvin Gaye synge på samme tid. Det er ret godt, desværre mister albummet noget saft derefter - men hiver det hjem igen på side to med det lækre titelnummer, som i Aretha Franklins udgave er endnu federe.  Og de sidste fire numre: 'I Don't Love You Anymore', 'You Batter Run', 'A Place In The Sun' (som jeg har et meget ømt punkt for (og så er det måske det nummer i verden der slutter på flere måder end Ringenes Herre-filmene)) og 'It's Love' gør at dette album egentlig er ret perfekt hvis man en solskins-søndag-formiddag bare har lyst til at groove.

Hårde facts
Indspillet: december 1966- juni '67
Udgivet: 31. juli 1967
Producer: Young Rascals
Længde: 34:33
Antal numre: 11

Hovednumre:
A Girl like you
Groovin
I Don't Love You Anymore
A Place in the Sun

Karakter
7

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar