torsdag den 17. januar 2013

Satiren overskygger kvaliteten

# 0090 The Who: The Who Sell Out (1967)

Efter den bragende succes med 'My Generation' blev The Who ved med at producere hits. Den fantastiske 'Substitute' fx. Men Pete Townsend havde ambitioner om at være andet end et single-band så i 1966 udkom 'A Quick One' hvor man kunne høre 'A Quick One While He Was Away' der ofte bliver nævnt som en lille rock-opera og altså peger fremad mod 'Tommy'

I 1967 udkom dagens album





The Who Sell Out
Ideen til Sell Out må have været rigtig skæg. En fiktiv radiokanal der mellem numrene sender reklamer og så et cover med overdrevne reklamebilleder - Daltrey der tager et bad i baked beans fra Heinz fx. Og konceptet køres helt ud og her 45 år efter er det altså temmelig anstengende at høre på. Og det er skidesynd for der er flere absolut glimrende numre på. 

Townsends ambitioner kan høres ligesom det er også tydeligt at bandet har hørt en del Byrds og deres mod'ske vrede er blevet suppleret med vokalharmonier og humør. 
Det er også et markant Who-album da Roger Daltrey kun er forsanger på tre af albummets numre.

Men I Can See For Miles er et af The Whos og årets bedste sange og Pete Townsend er sej og står fedt med sin guitar. Og så tilgives meget.

Hårde facts
Indspillet: maj-november 1967
Udgivet: 15. december 1967
Producer: Kit Lambert
Længde: 38:46
Antal numre: 13

Hovednumre:
Armenia City in the Sky
Tatoo
I Can See For Miles
Rael 1 & 2

Karakter
5

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar