Steppeulvene var et dansk band der blev dannet i København i begyndelsen af 1967. Hovedmanden var Eik Skaløe (1943-68) der cirkulerede rundt i det københavnske digtermiljø og eksperimenterede med en masse lækre stoffer.
I november 1966 mødte han guitaristen og spillelæreren Stig Møller (1945), der satte musik til Skaløes digte. De fik kontakt med bassist Søren Seirup og trommeslager Preben Devantier der begge havde spillet med forskellige danske beatorkestre. De tog navnet Steppeulvene efter Herman Hesses roman og indspillede dagens album, der betegnes som den første dansksprogede beatplade og uomtvisteligt er en milepæl. Den udkom i 1000 eksemplarer og solgte vel ca. et par hundrede - i første omgang. I 1988 havde den rundet 25.000.
Bandet nåede dog ikke at nyde deres ikon-status, for Skaløe tog til Indien for at skrive en bog (og begå selvmord). Steppeulvene forsøgte sig uden succes med nye forsangere. Stig Møller spillede sammen med Skousen / Ingemann og blev en af de allervigtigste figurer i den tidlige og meget hippiede dansksprogede beat.
Hip er kun med i den danske udgave af '1001 album' og den har erstattet Frank Sinatra / Carlos Jobim-albummet 'Frank Sinatra & Carlos Jobim'. Den vil jeg også høre og jeg samler til bunke af de erstattede album og fabler om den når jeg er klar til 1970'erne.
Hip
Det er måske det mest kanoniserede hovedværk indenfor dansk rock. Især pga. dens status som det første beatalbum hvor man kunne danske tekster med ambitioner. Og jeg vil forsigtigt mene at albummet er bedre i mytologien end det i grunden er. Eller det er skarpt opdelt i fire sange der holder og er fede og så fem sange der svinger mellem det ringe, det kedelige og det uudholdelige.
Eik Skaløe er så Dylan-inspireret at det på 'Jensen' nærmere sig en kopistisk kliche. Men på albummets tre første sange; den næsten funky og flyvende 'Dunhammeraften', og de to gribende kærlighedssange 'Itsi-Bitsi' og 'Til Nashet' og den skægge '0-0-0' holder helt vildt. Også når man fjerner de danske og rockhistoriske briller på.
Hårde facts:
Indspillet: marts 1967
Producer: Olav Bennike
Længde: 42:29
Antal numre 8
Hovednumre
Dunhammeraften
Itsi-Bitsi
Til Nashet
0-0-0
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar