En pille der gør dig større

# 0096 Jefferson Airplane: Surrealistic Pillow (1967)

Jefferson Airplane var en amerikansk syre-hippie gruppe, der blev dannet i San Francisco i 1965 af Marty Balin (vo), Paul Kantner (gui), Signe Anderson (vo), Jorma Kaukonen (gui), Skip Spence (tro) og Jack Casady (bas). De tog navnet Jefferson Airplane, der var slang for den papirstump man holdt en joint med. Så var stilen ligesom lagt.

De album-debuterede i '66, og kort tid efter forlod Skip Spence gruppen for at danne Moby Grape. Signe Anderson sagde farvel,  da hun lige var blevet mor, og hun efterfulgtes af Grace Slick. Og med Slick i front blev Jefferson Airplane psykadeliske superstjerner. De var blevet inspireret af den mere syrede og hårde lyd fra fx Cream og Hendrix. Og i 1967 udsendte de dagens album til stor succes. Samme år udkom 'After Bathing at Baxter's' som man godt kunne argumentere for også ville fortjene en plads i legen.

Slut-60'erne var Jefferson Airplanes tid. De spillede på alle de tre store hippie-festivaler og var et af hovednavnene på den psykadeliske hippie-scene med lidt over en håndfuld album der både fik succes his anmeldere og pladekøbere. I 1970 forlod Balin bandet, der var begyndt at lide under store klikedannelser og i 1972 gik bandet i opløsning. Sådan da. For bandet dukkede op igen med en lidt anden besætning, en anden stil og andre navne som Jefferson Starship og senere Starship. I 1980'erne fik bandet et stort stadion-pop-hit med 'We Built this City'. Og det er svært at forstå, at det stort set er de samme mennesker bag det nummer og så dagens plade.

Surrealistic Pillow
Det er faktisk kun to numre, hvor Grace Slick er ene-forsanger på 'Surrealistic Pillow'. Men hvilke numre! Og det er pga. 'Somebody to love' og 'White Rabbit' at albummet for mig først og fremmest står som et Grace Slick-album. 

For hendes kraftige vibrerende og insisterende vokal har sat et brændemærke i mig. Både i folk-rock-klassikeren 'Somebody to love' og især på syre-ikonet 'White Rabbit' som naturligvis kun handler om 'Alice i Eventyrland'. Jeg har ingen kontroversielle meninger om 'White Rabbit'. Jeg husker tydeligt første gang jeg hørte det og hvordan jeg syntes det nummer både var mærkeligt, syret, skægt, interessant og helt afsindigt kodylt fedt. Det var stærke sager for en teenager fra 1980'ernes Sydsjælland.

De to numres styrke overskygger resten af albummet. Og det er både dets styrke - hey, det er fame gode sange, men også dets svaghed. Jeg har hørt albummet mange gange, og som man kan se på karakteren kan jeg lide det, men jeg kan egentlig kun huske de to Slick-numre,

Nå, hele albummet er en fin blanding af forskellige genre og forskellige approaches. Der er Kaukanens fine instrumentale 'Embryonic Journey', der er folk-rock, der er rock, folk-ballade og syre. Og jeg er som sagt ret vild med plader, der stikker i flere retninger.

Det er virkelig fint. Selvom albummet overskygges af de to ikon-numre.

Hårde facts
Indspillet: november-december 1966
Udgivet: April 1967
Producer: Rick Jarrard
Længde: 34:48
Antal numre: 11

Hovednumre:
Somebody to Love
Today
Comin'back to me
White Rabbit

Karakter
8

Musik