1950'erne set bagfra

Mellemstilling:

 I ’1001 album’ var der 23 album der udkom mellem 1956 og 1959. Det meste var enten jazz i forskellige afskygninger, latin eller tidlig rock ’n’ roll med enkelte afstikkere til folk og country.

Jeg har i gennemsnit givet albummene 6,48 point. Og det er højt – også højere end første gang jeg hørte dem.

De tre bedste albums var:

1. Miles Davis: Kind of Blue (10)
2. Ray Charles: The Genius of Ray Charles (9)
3. Frank Sinatra: Songs for Swinging Lovers (8)

Mens det album jeg forstod mindst af var

Sabu: Palo Congo (3).
Men jeg var ret glad for at have hørt det.

Var 1950’erne kun amerikanske?

Samtlige 23 album stammer fra USA og det kan jeg måske nok synes er en lille smule ensidigt.Men når legen går ud på at høre i album-formatet og reglerne er at der skal være én

 én hovedkunstner (farvel til antologier og de fleste soundtracks) og at man ikke må bruge opsamlingsalbum (selvom bogen selv snød med 'Birth of the Cool', fy!), så er det svært at finde den store uretfærdighed. Især når de kunstnere jeg måtte mangle alle er fra – nå ja USA. En undtagelse kunne være Django Reinhardt - der dog døde i 1953.

From Hank to Berry

Det at bogen handler om album får den konsekvens at de nævner der ikke primært bevæger sig inden for 33 omdrejninger pr. minut ikke kommer med. Det betyder at vigtige milepæle som Bill Haley og især Chuck Berry ikke er der. Og for en kanon-freak som mig er det sgu lidt ærgerligt. Jeg kunne også savne Woody Guthrie og Hans Williams (men han døde jo allerede i 1953).

Andre navne man måske mangler er det tidlige Johnny Cash, Everly Brothers og Bo Didley. På jazz-siden er det vel især John Coltrane og Charlie Parker der ikke er der. 

Og så ville en mindre mastodontisk udgave af Ella Fitzgerald klæde det. Men det er detaljer og jeg har ikke et yndlingsalbum som er blevet glemt i en sådan grad at jeg vil gå ind i et skab og ikke komme ud før retfærdigheden er sket fyldest. Eller et album som jeg foragter bogen for at have taget med. Igen 6,48 point er højt.

Det bedste og vigtigste nummer der ikke kunne blive repræsenteret i bogen er fra 1958 og lyder ca. sådan her: