søndag den 4. november 2012

Giv den en med mamboen

# 0015 Tito Puente: Dance Mania (1958)

Tito Puente (1923-2000) var pueroricansk født amerikansk perkussionist og orkesterleder er og blev kendt som Kongen af timbales og latin-jazz. Hans mest kendte komposition var Oye Come Var som Santana gjorde come il faut blandt 70'er-rockerne.
Hans indflydelse på salsa, cha-cha-cha og især mambo kan ikke overvurderes.



Ligesom hos Machito er Tito Puentes album elegant, skægt og meget dansabelt. Og ligesom Machito kan jeg se Claus Nissen stå i et hjørne og være smask cool. Albummet er sommer, salsa og congas.

Og når det er bedst er det helt igennem lækkert og charmerende og man har lyst til at kaste sig ud på dansegulvet. Så er det tight og humørfyldt. Bandet er sindssygt stramt og sangerinden Santicod Colóns bløde alt er virkelig lækker.


Men - for selvfølgelig er der et men - det er kun på en lille håndfuld af numrene at jeg hører mere end den ultra cool og lækre stil.

Og måske derfor keder jeg mig en smule i pauserne inden jeg igen får lyst til  at stille min farvede drink og svinge lyse hørbukser.



Hårde facts:
Indspillet november-december 1957
Producer:  ?
Længde: 38:41
Antal numre: 12

Hovednumre:
El Cayuco
3-D-Mambo
Hong Kong Mambo
Varsity Drag
Estoy Siempre Juncto a Ti

Karakter:
6

Musik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar