torsdag den 15. november 2012

Når man håber på det geniale og får det glimrende

# 0031: Ray Charles: Modern Sounds in Country and Western Music (1962)

Ray Charles (1930-2004) Albummet er det andet og sidste fra Ray Charles' hånd i denne bog. Efter succesen i slut-50'erne og efter 'The Genius of Ray Charles' fortsatte Ray Charles med sin eminente blanding af jazz, soul og gospel - toppet med an af verdenshistoriens bedste stemmer.

I begyndelsen af 60'erne fik han store hits som 'Hit the Road Jack', 'Unchain My Heart' og 'Georgia on my Mind' inden han i 1962 besluttede sig for også at give den mest hvide af alle genrer - country- og western-musikken sit umiskendelige raycharleske touch.

Ray Charles forblev et ikon og udgav mange fine plader og hits indtil slutningen af 1990'erne.





Altså det her burde da være den nemmeste 10'er at give for mig. Muligvis verdens bedste sanger, ultra cool og så med den type sange jeg holder mest af - småsentimentale countryperler, hvor man er lidt depri over tabet af en sød kæreste og hund.

Og albummet er også godt. Ingen tvivl om det. Der er en håndfuld sange der har det som jeg regnede med inden jeg hørte det første gang. Nemlig sex og soul og coolness. Lyt fx til 'You Are My Sunshine' fra den store udgave af albummet.

Men resten bliver på grund af det store bigband-arrangement lidt for flødet og sentimentalt. Og det er dejligt i små bidder. Jeg holder meget af pladens store hit 'I Can't Stop Loving You', men alligevel lyder det mere som om det er sangende der har taget Ray Charles og ikke omvendt. Jeg kan forstå min sidste sætning - og jeg forlanger ikke at læseren gør det.

Jeg savner noget tempo, noget frækhed og noget mindre bigband. Og jeg er det utaknemmeligste skarn. I know.


Hårde facts:
Indspillet februar 1962
Udgivet: April 1962
Producer: Ray Charles, Sid Feller
Længde: 39:33
Antal numre: 12

Hovednumre:
I Can't Stop Loving You

I Love You So Much it Hurts
Hey, Good Lookin'


Karakter
7

Musik



Ingen kommentarer:

Send en kommentar