mandag den 5. november 2012

Dylans dna

# 0017 Jack Elliott: Jack Takes the Floor (1958)

Elliott Charles Adnopoz (1931) er en amerikansk folk-, blues- og country-sanger, der som 15-årig stak af fra sin families kirurg-drømme for at blive cowboy. Han lærte sig selv at spille guitar og da han mødte Woody Guthrie var han solgt.
Han lærte sig selv at spille fingerpicking-guitar som underlægning til hans humoristiske og lakoniske sange - der var meget inspireret af Guthire. 
Stilen er meget fortællende, ja, sågar sludrende og nok derfor blev han kendt som Ramblin' Jack Elliott. Og Ramblin' Jack Elliott fik stor betydning for Bob Dylan.

Jack Takes the Floor er underligt nok indspillet i England, så ærkeamerikansk det end er. Og den udkom et par år senere som Muleskinner. Og det er den jeg har hørt.

Det er eddermame beskidt og råt. Det er kun Ramblin Jack og hans guitar - undtagelsen er New York Town hvor han får hjælp af helten Woody Guthire,


Pladen er næsten kke produceret og den har en udpræget live-feeling der understreges af at de fleste numre begynder med at Ramblin' Jack fortæller en lille historie inden fingerpicking-folken går i gang.

Det charmerende og sludrende og beskidt og nok også bedst når jeg tager de historiske høretelefoner på. Og både Pete Seeger, Bob Dylan og Rolling Stones skylder ham en masse.

Hårde facts:
Udgivet: 1958
Produceret: Bill Leader
Længde: 31:45
Antal numre: 12

Hovednumre:
San Francisco Bay Blues
The Bool Weevil
Dink's Song
Black Baby
Salty Dog

Karakter
6

Musik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar