onsdag den 14. november 2012

Det lækreste og mest cool tæppe

# 0030 Bill Evans: Sunday at the Village Vanguard (1961)


Bill Evans (1929-80) var en amerikansk pianist og komponist som omkring 1960 fik stor indflydelse på klaver-spillet i jazz. Han var inspireret af europæisk kompositionsmusik, men spillede i 1950'erne også sammen med spå store navne som fx Miles Davis. Bill Evans er med på mesterværket 'Kind of Blue'.

I 1960'erne spillede han mest i trio-form og har bl.a. skrevet 'Waltz for Debby'.






Bill Evans trio bestod af Paul Motian (trommer) og Scott LaFaro (bas). LaFaro omkom i en trafikulykke blot ti dage efter indspillingerne af 'Sunday at the Village Vanguard'.

Hele albummet er bebop-inspireret - lyrisk, fint, elegant og lækkert. Jeg kan rigtig godt lide Evans som pianist og som andre støvede bebop-inspireret jazz fra ca. 1960 er jeg igen hensat til Galatheakroen. Og igen er det ikke et ubehageligt sted at være.

Jeg må dog indrømme at jeg ikke var så blæst væk af det anden gang som jeg kan se på mine noter at jeg var første gang jeg hørte albummet. 

Men det er fint - men den her type jazz kan for sådan en som mig også bare hurtigt gå hen og blive et utroligt lækkert og cool og elegant lydtæppe. 

Hårde facts:
Indspillet: 25. juni 1961
Udgivet: 
Producer: Orrin Keepnews
Længde: 42:20
Antal numre: 6

Hovednumre:
Alice in Wonderland
Gloria's Step

Karakter
6

Musik:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar