mandag den 19. november 2012

Fois-gras-stoppet med en mur af marcipan

# 0037 Phil Spector: A Christmas Gift for You (1963)


Phil Spector (1940) er en amerikansk producer og sangskriver og er vel en af de fem mest berømte og betydningsfulde af sin slags.

I begyndelsen af 1960'erne stod han bag et utal af pige-grupper som The Ronettes og The Crystals men også The Righteous Brothers, Ike & Tina Turner, The Beatles, John Lennon, George Harrison, The Ramones og Leonard Cohen skylder Phil Spector en del.


Spector blev kendt for den massive lyd med mange overdubbede guitarer og blæsere der blev kendt som Wall of Sound og samtidig med en sans for fine, uskyldige teenagesange som 'And the he Kissed Me', 'Be My Baby', 'You've Lost That Lovin' Feeling' med mange flere.

Man får streetcred af at lytte til Spector, da en masse støjrockere som fx Sonic Youth er pjattede med ham.
I 2009 fik Spector 19 års fængsel for mordet på Lana Clarkson.

A Christmas Gift for You
Det er endnu et album der kysser grænsen for hvad der er megameget herresnyd. For reglerne er at man fx ikke må tage soundtracks med da de ofte er en compilation af kunstnere. Og dette album er et Phil Spector-album - om en hals, javist. Men bortset fra det über-cornye afsluttende Silent Night er det forskellige navne som The Ronettes, Darlene Love, The Crystals og Bob B Soxx der synger.

Jeg synes albummet viser en svaghed ved denne leg. For Spector-boxen 'Back to Mono' bør man høre (i små doser) inden man dør - men den klarer ikke regel-cuttet. Og derfor er det denne LP der skal repræsentere Spector. 

Og nu placerer jeg for første gang min rumpet i klaskehøjde. For jeg kan ikke lide den. Og jeg kommer nok ikke til det. Jeg har hørt den til jul, om sommeren og her igen i slutningen af november. Lige meget hjælper det. Det er for enstrenget, for massivt, for klaustrofobisk og alt for helt igennem kitchet og corny. Spector er dejlig at høre i fem minutter af gangen. Så må jeg luft et eller andet sted. Og på julepladen bliver det helt slemt.

Hvor Spectors Wall of sound på en mærkelig måde spiller sammen med de teenage-uskyldige tyggegummi-sange man kan høre på 'Back to Mono' bliver det simpelthen ganget op. 'Ost med ost på' som de har sagt på TV 2's redaktionsgange i de sidste 15 år.
Prøv fx at se om du kan få vejret mens du hører 'Frosty the Snowman', 'Rudolph the Red-Nosed Reindeer' eller 'Sleigh Ride' med hestevrinsk og hele moletjavsen.


Hårde facts:
Udsendt: 22. november 1963
Producer: Phil Spector
Længde: 34:12
Antal numre: 13

Hovednumre:
Sleigh Ride
Christmas (Baby please come home)

Karakter:
2



Ingen kommentarer:

Send en kommentar