Elvis Presley (1935-77) var efter massiv succes i midten af 1950'erne med flere uafrystelige hits blevet sendt i militærtjeneste i Tyskland og det satte en pause for the Pelvis.
Han vendte tilbage til USA i marts 1960 og fortsatte sin karriere som sanger - med 'Elvis is Back' og nok så vigtigt som skuespillere i flere film - som - kald mig bare filmsnob - nok mest hører til den letbenede slags.
Første gang jeg hørte dette album var jeg faktisk temmelig forundret. For det som jeg forbandt med det tidlige Elvis - sex, vildskab, rock er poleret væk. Han er stadig en god sanger, men ih hvor er det hele bare pænt pænt pænt.
Måske havde det et andet udtryk den gang i 1960; men jeg er bange for at det også dengang lød som om en gryende pladeindustri, med tryk på sidste del af ordet - havde set hvordan man kunne få Elvis bredere ud.
Det er som at høre en fladtrykt Oldies but goodies-cd på RTL-radio fuld med herlige melodier. Men jeg savner i den grad noget rock. Noget oprør. Noget sex.
Jeg må dog også indrømme at jeg da jeg hørte den i anden omgang også kunne finde noget charmerende i den tidlige 60'er-uskyld - men det er mere Return to sender end Jailhouse Rock. Og jeg er klart til det sidste.
Hårde facts:
Indspillet marts 1960
Udsendt: 8. april 1960
Producer: Chet Atkins
Længde: 31:54
Antal numre: 12
Hovednumre:
Fever
The Girl of My Best Friend
Karakter:
3
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar