Buck Owens (1929-2006) var en amerikansk sanger og guitarist. Sammen med Merle Haggard var Owens en af pionererne indenfor den såkaldte Bakersfield-country. Bakersfield ligger i Californien og lyden var mere præget af rock-a-billy og honkytonk og var mere beskidt end den country der stammede fra Nashville.
Owens debuterede i slut-50'erne og slog for alvor igennem i 1963 med singlen 'Act Naturally', som jeg først og fremmest kender med Beatles.
Owens var kæmpestor i 1960'erne og blev også vært for sit eget tv-show 'Hee Haw', der dog ikke var med til at give ham street cred. Det har hans betydning for Bakersfield-lyden til gengæld. Og uden Buck Owens er det svært at forestille sig Dwight Yoakam.
I've Got A Tiger by the Tail
Man kan godt opleve smarte mennesker med det rigtige skæg og fixie-cykel der siger at de kan lide country. Men jeg tvivler på at det er Buck Owens de tænker på.
Blandingen af de sentimentale og klassiske country-sange der handler om at miste noget der var gammelt og godt og så den ringlende rock-a-billy-guitar understøttet af fiddle og pedalsteel er ganske corny.
Men jeg må også indrømme at jeg falder for det - og ikke kun fordi jeg har besluttet mig for at være en country-dude.
Jeg bliver simpelthen i godt humør - sangene er skægge og inderlige og afsindig corny.
Men det rammer mig altså når man i en countrysang - og det kun der at man kan høre nogen synge - 'If you fall out of love with me - don't let me know'. Og jeg ved det - og kan også forstå og høre - at sangene ligger lige på grænsen til at være klæg dansktop. Men det er bare meget bedre - meget mere beskidt og meget mere ægte.
Han synger fint og der er flere hits på - fx Crying Time som Ray Charles gjorde berømt.
Hårde facts:
Indspillet: december 1964
Udgivet: 10. marts 1965
Producer: Ken Nelson
Længde: 31:59
Antal numre: 12
Hovednumre:
Let the Sad Times Roll On
If You Fall Out Of Love With
Streets of Laredo
Cryun Time
The Band Keeps Playing On
Karakter
7
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar