
I begyndelsen af 1960'erne var de husorkester for Stax Records og spillede derfor sammen med utallige navne som fx Wilson Pickett, Otis Redding, Bill Withers, Sam & Dave osv.
Det var et usædvanligt band i soulkredse da flere af bandets medlemmer var hvide bl.a. den legendariske guitarist Steve Cropper.
I 1962 debuterede de selv med dette album og har udsendte plader i eget navn indtil midten af 1990'erne. I 1993 var de fast backingband for Neil Young.
Det var vel ikke helt sjældent at man i begyndelsen af 1960'erne kunne komme på hitlisterne med et instrumentalnummer. Men 'Green Onions' er en hel svingende soul-plade uden vokal.
Det er hammond-orglet der er den bærende part på albummet, der for det meste er instrumentale udgaver af tidlige rock n roll- og soul-numre. Hammond-orglet var i start-60'erne stort som 1970'ernes orange. I like.
Det bluesede titelnummer er så vidt jeg kan læse mig til en jam som bandet spillede som opvarmning og skægt nok blev det også Booker T.s største hit.
Resten af albummet svinger røven ud - og det er supercorny her 50 år efter. Og jeg må helt ærligt indrømme at jeg ikke helt kan finde ud af om det corny er fantastisk lækkert og cool - eller om det bare er corny. Titelnummeret og I Got A Woman er cool - Twist and Shout er corny
Hårde facts:
Indspillet: juni-august 1962
Udgivet: oktober 1962
Producer: Jim Stewart
Længde: 34:55
Antal numre: 12
Hovednumre:
Green Onions
I Got A Woman
Rinky Dink
Karakter
7
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar