Otis Redding (1941-67) var en amerikansk sanger, sangskriver og producer, der betragtes som en af de bedste sangere verden har hørt og en af de mest indflydelsesrige figurer indenfor soul.
Redding havde arbejdet som diskjockey og sanger i forskellige sammenhænge da han i 1962 mødte Booker T & the M.G.'s og for sjov indspillede 'This Little Arm of Mine' der blev udsendt i oktober '62.
Otis Redding blev en succes og var en stærk spiller i udformningen af den mere kraftfulde Stax Soul.
'Otis Blue' er Reddings tredje album. Og i 1967 få dage efter han sammen med Steve Cropper havde indspillet '(Sitting on the) Dock of the Bay' styrtede Redding ned med et fly og omkom. Hans sidste sang blev af flere forskellige åbenlyse årsager hans største hit.
Otis Blue
Otis Blue ligner et greatest hit-album både for Redding og for 1960'er-soul i det hele taget.
Det er her man for første gang kan høre 'Respect', man kan finde den måske mest virile udgave af 'Satisfaction' og det må have gjort Rolling Stones stolte. Derudover er der to Sam Cooke-klassikere og 'My Girl'.
Og vigtigst; Redding er en helt vanvittigt god sanger - mere fysisk og direkte rå og knap så elegant og svingende som Cooke og Charles (Rolling Stones kårede Redding som verdens ottende bedste sanger). Når det så er sagt - så svinger han pænt meget og albummet er tungt og svingende svedende.
Otis Blue er et ikon for soul, populærmusik og Stax og for mange er det en klokkeklar 10'er. Det er det ikke for mig - Redding er lidt for tung i det for min smag, selvom det er et album alle bør have og lytte til et par gange om året.
Hårde facts:
Indspillet: april-juli 1965
Udgivet: 15. september 1965
Producer: Jim Stewart, Isaac Hayes, David Porter
Længde: 32:22
Antal numre: 11
Hovednumre:
Respect
A Change Is Gonna Come
I've Been Loving You So Long
Satisfaction
Rolling Stone
Albummet blev kåret som nr. 78 da Rolling Stone kårede verdens bedste album
Karakter:
8
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar