Jimmy Smith (1925-2005) var en amerikansk organist og komponist der mere end nogen anden var manden til at gøre Hammond B-3-orglet populært først i jazz-kredse og siden rock. Og jeg elsker Hammond-orglet. Ubetinget.
Jimmy Smith begyndte som boogie-woogie-pianist men i begyndelsen af 1950'erne opdagede han de udelte glæder ved Hammond-orglet.
Han indspillede et væld af numre for Blue Note omkring 1960 bl.a. sammen med saxofonisten Stanley Turrentine.
Og det var Jimmy Smith der spillede den noget nedproducerede hammond-orgel-solo på Michael Jacksons 'Bad'.
Først og fremmest: Jeg elsker dette cover. Jimmy Smith sidder foran et hønsehus med en enkelt hane (er det en plymouth rock?). Han har barret, stærkt pressefoldede bukser og en knaldrød skjorte på. Han ser i det hele taget ret cool ud. Og foran ham sidder en kæmpestor hund.
Med andre ord: alting på dette cover siger at pladen indeholder svingende beboppet orgeljazz.
Albummet groover som død og djævel. Turrentine er en fantastisk saxofonist og Jimmy Smith lægger sig pænt og svingende i baggrunden.
Jeg har ikke nok pondus i mit jazz-vokabular eller slet og ret viden til at pinpointe hvorfor dette album skal være med i denne kanon fremfor andre glimrende og svingende boppede jazz-album fra samme tid. Udover orglet.
Men i og for sig kan det også være ligemeget. Det er fedt nok. Det groover og hammond-orgler er cool.
Hårde facts:
Indspillet: april 1960
Udgivet: 1963
Producer: Alfred Lion
Længde: 43:42
Antal numre: 5
Hovednumre:
Back at the Chicken Shack
Minor Chant
Karakter
6
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar