fredag den 2. november 2012

Musik til Mad Men-skruddet

# 0013 Machito: Kenya (1957)

Francisco Raul Gutierrez Grillo (1908-84) eller bare Machito var en cubansk født amerikansk orkesterleder, sanger og maracas-kunstner. Han flyttede til New York i slutningen af 30'erne og  med sit band The Afro Cubans var han med til at skabe genrerne latin-jazz, cubop og salsa og var stor inspirator for bl.a. Dizzy Gillespie og Charlie Parker.


Det billede jeg ofte får i hovedet når jeg lytter til latin-jazz er den danske dead-pan skuespiller Claus Nissen, der står i en Jørgen Leth-film med cigaret og dubonnet i hånden og danser uhyrligt cool og med en virkelig lille danseamplitude. Det billede dukker op næsten hver gang det lugter en smule af mambo. Og det gør det i høj grad hos Machito. Det er cool og skægt. Og det store band er tight og stramt. 

Congatallet på mange af numrene er oppe i den høje ende ligesom energiniveauet. Så højt at elegancen og det cool fortoner sig og bliver en smule enerverende. Men i mindre doser er det både fedt, elegant og frem for alt skide skægt og så absolut godkendt.

Hårde facts:
Udgivet: 1957
Længde: 35:46
Antal numre: 12

Hovednumre:
Wild Jungle
Kenya
Holiday

Karakter:
5

Musik:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar