Sarah Vaughan (1924-90) var en amerikansk diva og jazz-sangerinde og sammen med Billie Holiday og Ella Fitzgerald er hun den største på den kvindelige jazz-vokalist-piedestal. Hun optrådte med diverse orkestre i 1940'erne inden hun i 1950'erne for alvor fik sit navn som soloartist hakket i marmor. I midten af 1950'erne udgav hun et stærkt anerkendt album sammen med Clifford Brown
Sarah Vaughans naturlige kælenavne var Sassy og The Divine - og det er egentlig ret nemt at høre hvorfor.
I begyndelsen af august 1957 gav Sarah Vaughan sammen med Jimmy Jones (piano), Richard Davis (bas) og Roy Haynes (trommer) koncert på Mister Kelly's i Chicago.
Det er virkelig charmerende og elegant. Hun er en af de bedste sangerinder, jeg nogensinde har hørt. Hun har en uhyre blød approach, en fuldt ud kontrolleret vibrato og et helt vildt register. Hun er både elegant og skarp og det viser hun til fulde på Mister Kelly's.
Det er ikke smerte som hos Billie Holiday eller perfekt swing som hos Fitzgerald som hun minder mere om. Men det er teknisk perfektion.
Og så er der også overskud i numre som Willow Weep for Me og der scattes igennem i 'Just One of Those Things' og hun laver en scat-homage til Ella Fitzgerald i 'How High the Moon'
Hårde facts:
Indspillet 6. august 1957
Produceret: Bob Shad
Lændge: 35:32
Antal numre: 9
Hovednumre:
Just One of Those Things
Honeysuckle Rose
Just A Gigolo
How High the Moon
Karakter
7
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar