Hun fik sit store gennembrug i 1959 ved Newport Folk Festival og begyndte at indspille plader i 1960.
Her var hun protege, muse og samarbejdspartner med Bob Dylan. Hun optrådte på Woodsock-festivalen og er vel den kunstner der i flest år har kæmpet og sunget for frihed, mod krig, undertrykkelse og for minoriteters rettigheder.
Hun har sunget på godt to håndfulde sprog og forbindes også med numre som 'Joe Hill' og 'We Shall Overcome'
Jeg havde førend kategoriseret Joan Baez som al for pur, med en næsten skabsagtig sopran, der nok var køn - men også var alt for renskurret. Hun var jo på mit hold af folk der ikke bryder sig om krig - men derfor kunne hun jo godt være kedelig for sådan en som mig der holder af sange om biler og damer og hvor man står fedt med guitaren - og var hun ikke bare i grunden en Dylan-snylter?
Jeg blev en smule mere lun i forhold til Baez da jeg så et interview med hende efter hun havde rundet de 60.- Her var skæg, selvironisk, klog og absolut hverken kedelig eller forstillet.
Og da jeg hørte dette hendes debut-album er jeg langsomt men så absolut mere og mere sikkert begyndt at falde for hende. For jeg kan lide det meget bedre end jeg regnede med.
Det er purt. Hendes sopran er meget ren og lys og det er maggiterningen på hvordan guitarfolk med kvindestemme er. Men hun har sgu noget mere - sangene er for det første bare gode, selvom jeg endnu ikke har lært at holde 'Donna Donna' ud. Og jeg må flere gange tage mig i at blive oprigtig rørt - især på 'Fare Thee Well' og det er på grund af Baez' store talent for at fortolke.
Joan Baez tilgiv en ung mand at han dømte dig uden at lære dig at kende. Jeg kan lide dig - og ikke kun fordi du er imod krig.
Hårde facts:
Indspillet: juli 1960
Udgivet: november 1960
Producer: Maynard Solomon
Længde: 46:07
Antal numre: 13
Hovednumre:
Silver Dagger
Fare Thee Well
Wildwood Flowers
Henry Martin
Karakter:
8
Musik
Ingen kommentarer:
Send en kommentar