Og i begyndelsen af 1963 havde de samlet bandet der udover Jagger (vo) og Richards (gui) bestod af Brian Jones (1942-69) (gui), Bill Wyman (1936) (bas) og Charlie Watts (1941).
Og de blev hurtigt berygtede i et England der mest var vant til Cliff Richards og The Shadows i ens uniformer og små fikse dansetrin.
Det var der ikke meget af hos Stones. De var flabede, beskidte, rå og Mick Jagger dansede på en langt mere vulgær måde end man havde set i England. 'Ville du lade din datter gifte sig med en fra Rolling Stones?' spurgte man. Og både Stones og døtrene var pisseligeglad. De ville i grunden heller ikke giftes. På dette tidspunkt kunne Rolling Stones ikke færdiggøre en koncert i England uden at den blev stoppet af fyre der ville slås og skrigende piger der tissede i deres bukser og ville kysse.
Stones singledebuterede i juni 1963 med 'Come on'. I november kom de med Lennon/McCartney-sangen 'I Wanna Be Your Man'.
Jo ældre jeg bliver, jo gladere bliver jeg for Stones. Man diskuterer simpelthen ikke med de fem album de lavede omkring 1970 - men det kommer vi til.
Dette er deres debut og den består kun af gamle blues- og rock 'n' roll-sange. Bandet svinger på deres egen bumlende måde; de er uhørt beskidte og Jagger er mere blueset end flamboyant. Det holder!
Og havde albummet holdt den kvalitet og kadence den lægger ud med på de første to numre ville dette være et uomgængeligt mesterværk.
Det gør det desværre ikke. Og nu får jeg sikkert tæsk af alverdens Erik Jensener men der er faktisk et hul på syv numre hvor Stones bare er lidt ordinære og kedelige.
Men når de rykker og giver Chicago-bluesen et mere råt og flabet engelsk touch bliver det rigtig svedigt og sexet.
Hårde facts:
Indspillet: januar-februar 1964
Udgivet: 30. maj 1964
Producer: Eric Easton og Andrew Loog Oldman
Længde: 32:52
Antal numre: 12
Hovednumre:
Not Fade Away
Route 66
I Just Wanna Make Love To You
Walking the Dog
Karakter
5
Musik:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar